Vandsamarbejde skaber konflikt

I Favrskov Kommune vil man danne et vandsamarbejde med kommunens vandværker. Men ikke alle vandværker ønsker at deltage

Rent drikkevand skal sikres via vandsamarbejde i Favrskov Kommune, men ikke alle er begejstrede for fremgangsmåden. Foto: Nikolai Linares/Scanpix
Af Karoline M. S. Iversen 28. september 2018

Du tænder hanen og ud kommer lækkert, renset vand. Sådan skal det blive ved med at være. Et vandsamarbejde mellem Favrskov Kommune og vandværkerne i området skal sikre rent vand til alle borgere. Alle er enige om, at der skal være renset drikkevand, men en andel af vandværkerne er uenige i måden, det, hvis det står til kommunen, skal gøres på.

Mindre vandværker nedprioriteres

Et af vandværkerne, der er utilfredse, er Granslev Vandværk. Deres vandboringer er placeret ved skov og har aldrig før været forurenede. Derfor mener formand for Granslev Vandværk, Bjarne Nielsen, ikke, at det kommunale samarbejde er den rigtige løsning:

”I vedtægterne står der, at pengene skal bruges, hvor der fås mest rent vand for pengene, men i Granslev har vi træer voksende på vores vandreservoir, hvorfor vi aldrig ville kunne få én krone af den kasse, de vil oprette, fordi vores vand ikke kan forurenes. Deres holdning til de små vandværker er forkert; vi skal kun betale,” siger han.

Bjarne Nielsen mener i stedet, at man bør vente på en national ordning for sikring af rent grundvand.

Administrativt en fordel for de små

Hos kommunen mener man, at det er en solidarisk ordning. Teknik- og Miljøudvalgets formand, Anders G. Christensen, siger:

”Det handler både om at sikre og beskytte grundvandet, men fremadrettet ved vi ikke, om der kan findes andre stoffer end dem, vi kender nu, og det kan ramme selv de vandværker, der i dag er sikrede. Og så er vandsamarbejdet med til at lette den administrative byrde, hvor man kan hjælpe hinanden, for her bliver især de små vandværker pressede.”

I videoen herunder reagerer Anders G. Christensen uddybende på Granslev Vandværks kritik.

Bjarne Nielsen fra Granslev Vandværk udtaler, at de ikke går med i samarbejdet, medmindre kommunen tvinger dem med.

Ud over Granslev Vandværk stiller Hvorslev Vandværk sig også kritisk over for vandsamarbejdet.

Årsbetaling for SFO-plads i kommunerne

Færre billedkunstnere modtager penge fra statskassen

Kulturministeriet udbetaler beløb til næsten 200 færre i faget, og ikke alle har råd til at fokusere udelukkende på kunsten

Mange billedkunstnere har ikke råd til at bruge al deres tid på kunsten. Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix
Af Karoline M. S. Iversen 16. september 2018

 

Kunstner mandag. Handicaphjælper tirsdag. Det er hverdagen for nogle billedkunstnere, der lever med en såkaldt patchwork-økonomi. Andre i faget har en meget svingende indtægt fra måned til måned. Samtidig giver Statens Kunstfond tilskud til færre af slagsen.

 

Billedkunsten er et fag, hvor mange er enten har en selvstændig virksomhed eller lever med et lønmodtagerjob ved siden af. Kunstnerne kan få tilskud til at deltage på messer eller til at udarbejde et kunstprojekt fra Statens Kunstfond.

 

I 2013 udbetalte fonden, der hører under Kulturministeriet, penge til 666 billedkunstnere. Sidste år modtog 482 billedkunstnere et beløb fra ministeriet. Det er et fald på knap 28 procentpoint. Og ikke alle har råd til at bruge al tid på kunsten.

Grafen viser antallet af billedkunstnere der i årene 2013-2017 har modtaget tilskud fra Statens Kunstfond.

Fattige fuldtidskunstnere

22 procent af billedkunstnerne har en patchwork-økonomi, hvor de har et lønmodtagerjob eller flere ved siden af kunsten. Formand for Billedkunstnernes Forbund, Nis Rømer, siger, at rigtig mange leverer supervigtigt materiale og ønsker at bruge mere tid på kunsten, men at de, for at øge chancen for en ordentlig indtægt, supplerer med lønindkomst. For en stor del af fuldtidsbilledkunstnerne er fattige, siger han.

 

Medianindkomsten for en billedkunstner er 216.000 årligt. For de øvrige kunstneriske erhverv er den omkring 400.000. Billedkunstner Mette Vester har en årlig indtægt, der er mere end dobbelt så høj, som medianen i faget er. Alligevel er hun usikker:

”Jeg kan ikke bare bruge alle penge på kontoen, for jeg ved ikke, hvad jeg får næste måned. Jeg sparer op og lægger til side,” siger hun og fortæller, at hun var i tvivl om hun ville egne sig til et liv som fuldtidskunstner, fordi hun frygtede, at det ville blive for resultatorienteret frem for en afslappende hobby.

 

For at forbedre forholdene for kunstnerne mener Nis Rømer, at man på uddannelsessiden skal være bedre til at ruste dem til at være selvstændige forretningsdrivende. Mette vester siger, at det ikke nytter noget, at man som kunstner siger, at man kun vil lave lodrette værker, hvis efterspørgslen er på vandrette malerier. Der skal man tænke forretning, for at styrke egen økonomi.

Forventninger til andet semester

Navn og alder: Karoline M. S. Iversen, 22 år
Baggrund og personlige interesser/fritid: Født i Aalborg, hvor jeg boede i knap fire år. Opvokset i Aabybro hos mine forældre med min lillebror på 18 og vores gule labrador, Albert. I september 2016 begyndte jeg på Aalborg Universitet, men min affære med international virksomhedskommunikation i engelsk varede kun godt to måneder, inden jeg fandt mig selv stående bag kassen som isenkræmmer i Kop & Kande. Jeg interesserer mig særligt for medier, litteratur og sneakers. Nyder at lytte til alt fra Lis Sørensen, Bon Iver og Frank Ocean til Her går det godt og Mads og Monopolet. Har set Rejseholdet fra ende til anden minimum fem gange. Helt vild med håndbold, badminton og tennis på fjernsyn. Fodbold på stadion siger jeg absolut aldrig nej til. Og så er jeg bare et vældig socialt væsen, der spenderer rigtig meget tid, med dem jeg har kær.

Forventninger, styrker, svagheder og udvikling: På andet semester forventer jeg at blive knivskarp til nyhedsformidling. Desuden at blive mere rutineret i det kritiske interview. Som forberedelse til semesteret har jeg gjort mig tanker om, hvad der får mig til at klikke på en nyhedsartikel. Om hvad jeg finder interessant, og om hvordan man kan gøre et emne spændende. Og så har jeg selvfølgelig orienteret mig i Moodle. I gruppe- eller pararbejde er jeg rigtig god under pres. Jeg er lidt en langsom starter, men får (for det meste) pludselig en åbenbaring, og så går det stærkt derfra. Mit allerstørste plus er, at jeg altid holder hovedet højt og spreder godt humør.
Mine ambitioner for forløbet er, at jeg vil kunne se, at jeg rykker mig. At jeg bliver bedre. Om det sker henover natten tvivler jeg på, men når man stiller semesterets første produktion overfor det sidste, jeg laver, vil jeg kunne se, at jeg har forbedret mig. Det er målet.
Fagligt vil jeg mene, at min stærkeste side er, at jeg er god til at variere mine sætninger og at skrive flydende. Dårligst er jeg til at inddrage observationer, som virkelig peger ind i min historie. Desuden må jeg erkende, at jeg finder det grænseoverskridende at tale med de mere ”vigtige” kilder. Jeg føler mig måske lidt som en lille myre, der forstyrrer midt i en vigtig arbejdsdag. Derfor vil jeg især gerne udvikle mig her, for alle kilder er selvfølgelig vigtige – om det er en erfaringskilde fra et trafikuheld eller en formand for et kommunalt udvalg. Det er bare oppe i mit hoved, der skal ændres lidt, og det er jeg slet ikke i tvivl om bliver bedre på andet semester. Dels fordi alting bliver nemmere jo flere gange man gør det, og dels fordi jeg vil kaste mig ud i det. Nyheder kræver kilder i enhver form, og det bliver en stor del af forløbet.

Jeg glæder mig til at blive bedre og til at lære nyt.

Danskerne og naturen: Det spirer grønt i børnehaverne

Natur og Miljøbørnehaven er en af i alt 18 børnehaver i Aalborg Kommune, hvor fokus på miljø, bæredygtighed og udeliv er skærpet. Foto: Karoline M. S. Iversen

I 18 daginstitutioner i Aalborg Kommune er der særligt fokus på udeliv, natur og bæredygtighed. Projektet er en del af kommunens projekt Green Building A-Z. 

Af Karoline M. S. Iversen, 30. maj 2018

Under de spirende trækroner i Natur og Miljøbørnehaven i Svenstrup kommer en flok drenge løbende mod hønsehuset. ”Vi har fundet en larve! Den ligger i spanden!”.

Pædagogisk leder, Lotte Wiener, spørger dem, om de tror, at larven snart forvandles til en puppe. Men inden drengene svarer, er de og larven videre. Larven skal vises frem til flere både voksne og børn. Alle børnene i børnehaven ved godt, hvordan en larve udvikler sig og ender ud som en sommerfugl. Trækronerne er nemlig ikke det eneste, der spirer i børnehaven. Det gør børnenes viden om miljø og natur også.

 

Bevidsthed omkring naturen

Natur og Miljøbørnehaven er en af i alt 18 daginstitutioner i Aalborg Kommune, hvor fokus på natur, udeliv og bæredygtighed er skærpet. Målet er at forebygge, at lære børnene om affaldssortering, ’fra jord til bord’-konceptet og om naturen helt generelt. Børnene er næste generation, og de skal inddrages, så de bliver miljøbevidste borgere. Et krav til institutionerne, der er en del af projektet, er, at de skal være medlemmer af Grønne Spirer.

Grønne Spirer er en grøn mærkningsordning fra Friluftsrådet. Dagplejere og børnehaver over hele landet kan frivilligt blive medlemmer, men i Aalborg Kommune er det et krav til de 18 daginstitutioner, der er en del af arbejdspakke 4.5 fra Green Building A-Z. Arbejdspakken kaldes Bæredygtighed og Energistyring i børnehaveinstitutionerog har til formål at fremme bæredygtighed og energirigtig adfærd i børnehaverne. Kommunen har valgt, at ordningen Grønne Spirer er et af midlerne, der skal hjælpe energirigtig adfærd i institutionerne på vej.

”Grønne Spirer stemmer godt overens med læreplanerne, børnene har i forvejen, og så får det dem til at arbejde med blandt andet miljø, natur og tilhørsforhold. Planterne hører til i naturen, men det gør metal ikke, og det bliver de bevidste om,” siger Kristian Rønnest, der er energimanager i børnehaverne i Aalborg Kommune.

 

Et projekt på to niveauer

Hvor Grønne Spirer gør det let for pædagogerne at formidle viden om naturen og miljøet til børnene, er der teknisk svære elementer, som primært omhandler energiforbrug. Kristian Rønnest fortæller, at man reducerer energiforbruget i institutionerne, og at lamperne i husene udskiftes med LED-lysrør for at mindske forbruget. Praktiske ændringer, der er svære at forklare i børnehøjde. Dog kan de inddrages i vandforbrug, hvor pædagogerne kan forklare, hvornår man anvender stort- og lille skyl på toilettet. I Natur og Miljøbørnehaven forsøger de at inddrage børnene i elementer af det svære.

”Vi lærer dem, at vi skal slukke lyset, når vi går ud af et lokale. I øjeblikket har vi et smileysystem på vores papir til at tørre hænder, hvor ét stykke er en glad, og flere papirer er en sur smiley. På den måde har børnene noget håndgribeligt at forholde sig til,” fortæller Lotte Wiener.

Samspillet mellem det, de voksne står for, og det, børnene medtages i, danner en god helhed, synes Lotte Wiener. Det er vigtigt, at der sættes fokus på miljøet og på bæredygtigheden, og hun ville ønske, at der kunne gøres endnu mere. Men det går den rigtige vej, og udviklingerne i de andre medvirkende daginstitutioner er imponerende. Tidligere har deres dage bestået af, at man var inde om formiddagen og ude om eftermiddagen. Men nu tænkes uderummet ind i dagligdagen.

”Hvis man har lysten, er der jo et hav af muligheder!” siger Lotte Wiener og smiler.

 

De næste generationer

Målet med Green Building A-Z er at skabe en bæredygtig kommune. For at bibeholde bevidstheden omkring det er det vigtigt at få alle med.

”Det er vigtigt at få involveret folk og få skabt nogle gode borgere. Vi sætter fokus på det i børnehaverne, men vi forsøger også at få det ud til forældrene og med videre i skolesystemet. Vi får løftet de næste generationers bevidsthed omkring det her til et højere niveau, end det har været hidtil,” udtaler Kristian Rønnest om formålet.

Lotte Wiener fortæller, at børnene bliver mere bevidste om at værne om naturen gennem projektet.

”Hvis man allerede fra barnsben lærer det her, så får man det ind grundlæggende. Vi sorterer affald, og vores børn er allerede nu bevidste om, hvis der ligger noget i naturen: ’Prøv lige at se et skovsvin, der har været her!’ Så får de det nærmest ind med modermælken, ved at man opdrager dem på den måde. Det er i hvert fald noget af det, vi gerne vil.”

 

I Natur og Miljøbørnehaven har de netop afsluttet et forløb om sommerfugle. De fik fem sommerfuglelarver og fulgte deres udvikling – fra larve til puppe. Til sidst slap de dem ud som små sommerfugle. Når børnehaven slipper børnene fri, fordi de begynder i skole, er det skolebørn, der er bevidste om miljøet og bæredygtigheden. Det er målet.

Fire litauere stjal minkskind for over 400.000 kroner

I november stjal fire litauiske mænd minkskind fra en farm ved Tranum i Nordjylland. Værdien af minkskindet, de var i besiddelse af, er flere hundredetusind kroner. I dag faldt dommen.

 

Af Karoline M. S. Iversen 2. maj 2018

 

Ved Retten i Aarhus faldt i dag dom i en sag om tyveri af minkskind. En forbrydelse, der blev begået natten til mandag d. 27. november sidste år. Fire mænd fra Litauen i alderen 30-38 år blev antruffet af politiet, da de var på vej med andet læs skind fra farmen på Tranum Engevej ved Brovst. Udover tyveriet af minkskindet var de fire mænd tiltalt for indbrud på naboejendommen, hvor de havde stjålet to sengebunde og en stige. Alle gerningsmænd havde forud for retssagen tilstået begge forhold.

 

AARHUS: Klokken er 9.07 da 4. tiltalte træder ind i retssal 13 i Retten i Aarhus. Han har, ligesom de tre andre tiltalte, joggingbukser og kondisko på. En af de tiltalte har blå dunvest på, resten har hættetrøjer. Første tiltalte kaldes til vidneskranken. Anklager spørger til lastbilen, de brugte til tyveriet. Den havde de fået herop fra Litauen. En Audi med køletrailer hægtet på blev også anvendt. Førstnævnte stod placeret et stykke fra minkfarmen, hvortil de med Audien fragtede skindene. Adspurgt hvordan de skaffede sig adgang til skindene, svarer første tiltalte, at de brækkede taget af. Imidlertid havde de på naboejendommen, der stod ubeboet, stjålet en stige samt to sengebunde, med hvilke de fik minkskindene op gennem taget. Mens første tiltalte afgiver forklaring, hvisker de tre resterende sammen. Anklager beder dem bestemt om ikke at tale sammen.

 

Anden tiltalte sætter sig ved vidneskranken. Han fortæller, at tyveriet på farmen var planlagt en uge i forvejen. De havde været ude at se stedet. Minkskind blev målet for forbrydelsen, fordi de vidste, at det havde høj værdi. Pengene skulle benyttes til at betale for anden tiltaltes retssag hjemme i Litauen. Han bekræfter forklaringen, som første tiltalte kom med, og går atter ned på sin plads. Den tredje gerningsmand, der ikke længere er iført sin blå dunvest, tager plads ved vidneskranken. Han forklarer, at planen var, at han skulle fragte lastbilen med de stjålne minkskind til Litauen. Forsvareren for tredje tiltalte adspørger, hvad forudsætningen, for at han skulle køre lastbilen, var. Altså om han har kørekort dertil.

”Jeg har alle kørekort undtagen til bus.”

Herefter bytter han plads med fjerde tiltalte. Han fortæller det, de andre har fortalt. Men han kigger ikke på anklageren. Den rolle, han havde, var at køre skindene fra farmen til lastbilen.

 

Efter en pause fremlægger anklager og de tre forsvarere hvert sit ønske om straffen. Anklager mener, at mellem et år og ni måneder og to år samt permanent udvisning er fair straf. Argumentet herfor er, at det er organiseret og planlagt; som var de en tyvebande.

”De er indrejst alene med det formål at begå kriminalitet.”

Fælles for de tre forsvarere er, at de mener, at 10-12 måneders fængsel og udvisning med indrejse forbud i seks år er passende straf. De begrunder det med, at der ikke er belæg for, at tyveriet var organiseret og planlagt før indrejse. Gerningsmændene er blot almindelige mennesker, der kender hinanden forskellige steder fra.

 

Dommeren går ud for at votere. Kort efter kommer hun ind igen. Dommen lyder på et års fængsel samt udvisning med indrejse forbud i seks år. Gerningsstedet var en erhvervsbygning, og alle fire har tilstået. Alle accepterer dommen.

 

 

Anslag: 3.487
Jeg vil fortælle, at fire litauere stjal minkskind for flere hundredetusind kroner og har tilstået. Det vil jeg fortælle, fordi de i dag fik deres dom.

“Du drikker for meget, mor”

Charlotte Panvig er vokset op med en alkoholisk mor. Foto: Karoline M. S. Iversen

 

Synet af et rødvinsglas gør Charlotte Panvig vred. Hendes mor er alkoholiker, og gennem hele datterens opvækst drak hun. For to år siden drak hun sin sidste tår kort inden hun fik en hjerneblødning. Det blev en ny begyndelse for de to.

  

Af Karoline M. S. Iversen, 20. april 2018

I Vodskov i Nordjylland er 24-årige Charlotte Panvig vokset op i et parcelhus. Hun boede med sin mor, far, storesøsteren Maria og familiens kat. En kernefamilie uden lige. Udadtil. For Charlottes mor er alkoholiker. Lige så længe som hun kan huske, har hendes mor drukket. Misbruget viste sig ikke ved, at hun altid var meget fuld og sad i sofaen og sumpede. Det var mest i form af, at hun var en hidsig, tikkende bombe, som samtidig virkede meget følelsesafstumpet. Moren var altid ligeglad, og det handlede altid om, at hun havde det svært. Børnenes følelser kom i anden række.

”Hun kunne altid blive mere ked af det”

At børnenes følelser kom i anden række gjorde, at Charlotte altid som barn tog sig af, hvordan moren følte, og hvordan hun havde det. Det vægtede højst. Derfor var det kun på børneværelset, at Charlotte følte, at hun kunne være ked af det. Hun ville ikke virke svag og tynge moren med sine problemer:

”Min mor kunne altid blive mere ked af det. Hun kunne altid overgå den. Jeg følte altid, at når jeg var sammen med andre, så skulle jeg være stærk. Der var jo nødt til at være en eller anden i familien, der var det. Min far var selvfølgelig også stærk, men der manglede en mor i familien, og den rolle blev jeg bare nødt til at tage, følte jeg.”

Derfor forsøgte Charlotte også altid at dæmpe skænderierne, når søsteren, som var meget udadreagerende, diskuterede med pigernes mor.

Sur, glad eller ked af det?

Når Charlotte forsøgte at involvere sin mor i sine egne problemer, blev hun ikke taget seriøst. Når hun kom hjem fra skole og fortalte, at hun blev mobbet, blev hun mødt med en prædiken om, at hun burde sige noget igen. Om at det var sjovere for dem, der mobbede, at blive ved, når de kunne se, at hun blev ked af det. Moren tog ikke Charlottes følelser alvorligt:

”Jeg blev ikke rigtig mødt i mine følelser, og jeg har aldrig fået lov til at være ked af det, sur eller at være glad. Jeg er ikke vokset op med at kende de her følelser rigtigt, så jeg ved ikke, hvilke jeg skal hive frem.”

Når Charlotte skændes med sin kæreste, trækker hun ofte det, hun siger tilbage, fordi hun som barn altid blev afvist, når hun udtrykte sine følelser over for sin mor. Det har hun det svært med, men hun mærker, at der er fremskridt. Fremskridt der kommer af, at hun kan tale åbent om sin barndom – også med sin mor.

Rollerne er byttet om

I maj 2016 fik Charlottes mor en hjerneblødning. Da det skete, forsøgte Charlotte at arbejde sig igennem det. Hun satte sig ikke ned og græd. Hun tog sig af al praktisk arbejde som eksempelvis at kontakte morens bank, ringe til dyrlægen og betale sin mors regninger. Alt sammen for at gemme følelserne væk. Men hjerneblødningen skulle vise sig at blive vendepunktet for Charlottes mor og alkoholmisbruget. Da hun vågnede op i hospitalsengen, kunne hun ikke huske, hvordan hendes dagligdag fungerede. Desuden huskede hun ikke, at hun plejede at ryge cigaretter og drikke alkohol hver dag. At alkohol ikke længere var involveret, blev også startskuddet til positiv udvikling i mor- og datterforholdet. Da moren blev ædru kunne hun se, at datteren ikke havde det godt:

”Hun begyndte at opfange, at jeg havde det dårligt. Hun begyndte at sige til mig, at jeg arbejdede alt for meget og var alt for stresset. Hun kunne mærke, at jeg ikke spiste noget, ikke fik sovet, og at jeg sad og arbejdede hele min weekend, selvom jeg havde fri.”

Ifølge Charlotte var det mærkeligt, at der for første gang var en, der mærkede hendes behov. Hun havde altid været vant til at tage hensyn til sin mors behov.

Ikke nervøs for tilbagefald

Da alkoholen var lagt på hylden, blev Charlotte lettet. Hun blev samtidig bange for, at morens misbrug ville blomstre op igen. Sådan er det dog ikke længere:

”I starten var jeg meget bange for, at hun ville begynde at drikke igen, men det er meget sjældent nu, at jeg er bange for det,” siger Charlotte. Hun uddyber, at moren selv kunne se, hvad misbruget havde gjort ved familien:

”Hun kan se, at hun har været en person, som hun ikke selv kunne lide. Hun kan mærke fysisk, at det ikke er godt for hende. Så jeg tror også, at hun nu kan se, at det er alvorligt. Det er ikke bare for sjov. Så jeg tror, at det er det, der gør, at jeg ikke er så nervøs for det længere.”

”Jeg føler, at hun er en mor nu”

I dag er forholdet mellem mor og datter bedre, end det nogensinde har været. De kan snakke om alt, og Charlotte fortæller glædeligt sin mor om alting:

”Jeg kan fortælle hende alt, om hvordan jeg havde det med at blive mobbet. Jeg kan fortælle hende alt, om hvordan jeg havde det med, at hun drak. Jeg kan fortælle alt, om hvordan jeg har det med min far, og hvordan jeg har det med min kæreste. Jeg føler, at jeg kan dele alt med hende. Jeg føler, at hun er en mor nu, hvor jeg mere følte, at hun var en veninde, da hun drak. Hun prøvede at være en veninde, men nu tager hun hensyn til mig og mine følelser. Det er rart.”

Det er mærkeligt at få en mor, når man er et voksent menneske, synes Charlotte. Men på den gode måde. For det er bedre at få en mor sent end aldrig.

Stort mediehus flytter til Filmbyen

 

Jyllands-Postens nye Aarhus-afdeling ved Filmbyen. Henning Larsen Architechts står bag. 

Tirsdag d. 13. marts blev første spadestik til Jyllands-Postens nye bygning ved Filmby Aarhus taget. Det styrker erhvervsmiljøet på Aarhus havn, mener tidligere rådmand Kristian Würtz.

Af Karoline M. S. Iversen, torsdag d. 15. marts 2018

 

Udgravningen til Jyllands-Postens nye mediehus begyndte tirsdag morgen. 8.500 kvadratmeter i trapezform bliver rammerne, når medarbejderne får ny arbejdsplads. Det første spadestik blev fejret ved en lukket reception for Jyllands-Postens medarbejdere, som blev afholdt i Filmby Aarhus’ studie 2.

 

Et kreativt og spændende miljø

Da planerne om det nye mediehus blev offentliggjort i september 2016, udtalte Jacob Nybroe, ansvarshavende chefredaktør ved Jyllands-Posten, følgende:

”Placeringen og naboskabet til Filmbyen vil skabe et kreativt og spændende miljø, som både vil være tiltrækkende for byens borgere og gæster, og som også vil være attraktivt for Jyllands-Postens medarbejdere.”

Han uddyber, at omgivelserne ved Filmby Aarhus har potentiale til at danne rammerne for mange års udvikling af journalistik til avisens læsere. CEO for JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, sagde i samme forbindelse, at buddet på grunden var ”en manifestation af deres ønske om at udvikle og investere i medieaktiviteter omkring i Danmark.”

 

Gensidig nabo-kærlighed

Filmby Aarhus rummer i dag primært virksomheder fra mediebranchen, herunder kommunikationsbureauer og produktionsselskaber. Derudover huser byen små afdelinger fra uddannelsesinstitutionerne Aarhus. Blandt andet VIA’s storytellinguddannelse og Kaospiloterne er at finde i Filmbyen. Det glæder chef for Filmby Aarhus, Carsten Holst, at få Jyllands-Posten som nabo:

”Det er en helt fantastisk nyhed. Ved at et af landets største mediehuse flytter herned, sætter det yderligere fart på udviklingen og giver helt nye samarbejdsmuligheder,” siger han.

Armene er altså løftet hos både Jyllands-Posten og Filmby Aarhus hvad angår det kommende naboskab.

 

Attraktivt kvarter for arbejdspladser

Aarhus havn byder på containerskibe, hjemløse og jernbaneskinner, men med Filmbyen, en snarkommen letbanestation og udbygningen af Jyllands-Postens nye Jyllands-redaktion, trækker det flere mennesker og arbejdspladser til området. Kristian Würtz, tidligere rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, tilkendegav, da avisen bød på grunden ved Filmby Aarhus, ville dagbladet styrke områdets erhvervsmiljø.

”Når man ser på, hvilke virksomheder vi gerne vil have til at spille sammen med både Filmbyen og virksomhederne i sydhavnskvarteret, er Jyllands-Posten helt optimal. Som en af landets førende mediearbejdspladser vil de bidrage med en masse til byområdet. Det vil være et attraktivt kvarter at arbejde og færdes i.”

Henning Larsen Architechts har tegnet mediehuset, der forventes at koste omkring 200 millioner. Bygningen skal også huse Ekstra Bladets Aarhus-redaktion samt Politikens lokalaviser.

Jyllands-Posten er ikke vendt tilbage på mine henvendelser. En køkkenmedarbejder på stedet udtalte, at de ville holde det for dem selv. Filmby Aarhus har ligeledes ikke vendt tilbage.

Citater er fundet her:

https://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE9039068/jyllandsposten-vil-bygge-nyt-hovedsaede-ved-filmbyen-i-aarhus/

 

Anslag: 3230